Following

Table of Contents

Session 1

In the world of Ravenloft

Visit Ravenloft

Ongoing 2263 Words

Session 1

21 0 1

"Inden vi starter, vil jeg gerne høre, hvad I kan huske fra sidste session. I behøver ikke huske alt. Bare fortæl mig de ting, jeres karakterer ville have lagt mærke til eller stadig tænker over."

Lad spillerne selv fortælle.

Hvis de glemmer noget vigtigt, kan du bagefter sige:

"Yes. Og der var lige et par ting mere..."

Så kan du give dem 3-5 facts.

Og så:

"Okay. Hvad tænker jeres karakter er jeres mål lige nu?"

Grundet af vi sluttede hurtigt op vil jeg sige at i hurtigt lige fandt en lille cabin til slå ly og få tended til jeres wounds, fik noget vel belønnet søvn.

"I vågner i en lille hytte.

Grundet kulden fik de fleste af jer ikke den bedste søvn men fik nok til at have det bedre end igår.

En ting i kan være enige om er at det er satme koldt, og i har brug for noget ordentligt ly.

Da I vågner, er der stadig frost på indersiden af vinduerne.

Udenfor ligger skoven næsten helt stille.

Der står fem kopper på gulvet.

Ikke fire

fem

Hvis de opdager det, kan de spørge hinanden, hvem der lavede den sidste. Ingen gjorde. Men der er ikke nødvendigvis noget overnaturligt ved det.

Det er vigtigt, fordi Lamordia skal føles som et sted, hvor mærkelige ting ikke nødvendigvis bliver behandlet som mærkelige.De siger hvad de gør.


I bevæger sig gennem skoven.

Sne.

Vind.

I har gået hen af den lille sti Wilheim pegede jer hen til.

Stien fører jer op af en bakke.

I kan se Ludendorfs røg af forskellige mørke farver i distancen.

I ser en mand på stien længere fremme.

Han går langsomt gennem sneen.

Han bærer en tung kasse.

Når de kommer tættere på, opdager de, at han er en universitetsarbejder.

Han har en tyk frakke på og beskyttelsesbriller.

På siden af kassen står:

LUDENDORF UNIVERSITET
BIOLOGISK MATERIALE

Han er helt afslappet.Hvis spillerne spørger:

"Hvad har du i kassen?"

Han:

"Forsøgsmateriale."

Hvis de spørger, hvad slags:

"Menneskeligt."

Pause.

Og så fortsætter han bare.

Hvis de reagerer chokeret:

"Det er lovligt."

 

Skoven bliver tættere.

Sneen ligger dybere her.

Stien Wilhelm beskrev, bliver langsomt mere og mere utydelig mellem træerne.

Der er næsten ingen lyd længere.

Så ser I det.

Et stort gammelt hus ligger mellem træerne længere oppe ad bjergsiden.

Det ser ikke forladt ud.

Der kommer røg fra skorstenen.

Et enkelt vindue lyser.

Og ved hoveddøren hænger en gammel klokke.

Men der er noget andet.

Noget, der først bliver tydeligt, når I kommer tættere på.

Papirlapper.

Nogle er fastgjort til døren.

Andre er sømmet fast på træet omkring huset.

På den første står der:

GÅ VÆK.

På en anden:

DET ER IKKE SIKKERT HER.

Og på en tredje:

HVIS DØREN ER LÅST, SÅ LAD DEN VÆRE.

Lidt længere nede hænger en fjerde.

Skriften er mere rodet.

JEG MENER DET.

Lad spillerne selv vælge, hvad de gør.

Hvis de undersøger huset:

Der er tydelige tegn på, at nogen bor her. Der kommer varme fra skorstenen. Sneen omkring huset er trampet til flere steder. Der er små spor efter rotter omkring fundamentet. Nogle af vinduerne er dækket indefra. Der er ingen tegn på, at huset har været forladt længe.
Hvis de allerede banker på:

Lad dem selv spille interaktionen.

Hvis de kalder:

Lad der gå lidt tid.

Ingen svarer.

Så kan de høre noget bevæge sig inde i huset.

Ikke hurtigt.

Bare...

skridt.

Og så stilhed.

Hvis de prøver døren:

Den er låst.

"Elijah, vi starter hos dig."

Du har boet alene i huset i bjergene i mange år.

Du har låst dørene, hvorfor?

De sidste par dage har været værre. 

Parasitten har været mere aktiv.

Sulten kommer oftere.

Og i morges vågnede du med følelsen af, at noget var anderledes.

Du ved bare ikke hvad.

Huset er stille.

Som det plejer.

Næsten.

Og så:

"Hvad laver Elijah?"Ud fra hvad Elijah gør, så spil på detEn dør.Et trin. Måske en svag lyd fra et andet rum.Hvis de banker igen:Elijah kan måske endelig komme frem: Og begynde med

"Hvem er i?"

.... Blah Blah Blah Karakter snakker.

Elijah behøver ikke åbne. Han kan gemme sig. Han kan observere dem gennem et vindue. Han kan sende rotterne hen mod døren. Han kan vente. Hvis spillerne finder en anden vej ind, så lad dem gøre det. Hvis de forsøger at bryde døren op, så reagerer Elijah. Hvis de er venlige, kan han langsomt give efter. Hvis de virker truende, bliver han mere desperat efter at holde sig skjult.

Nanna beskriv Elijah så snart de ser ham

Ting spilleren kan finde i mansion når de er inde:

Spejle

De fleste spejle er dækket til.Ikke nødvendigvis fordi Elijah er bange for sit ansigt. Men fordi han ikke altid kan lide at se, hvad der ser tilbage.

Møbler

Nogle møbler er tydeligt blevet beskadiget af hænder eller kløer. Et bord har dybe mærker. En stol er repareret. Et dørhåndtag er bøjet.

Et rum med mad

Men maden er gammel. Han har forsøgt at spise almindelig mad. Det hjælper ikke altid.

Et brev

Ikke en kæmpe exposition-dump. Bare noget kort. Noget i stil med:

Jeg ved ikke, hvor længe jeg kan blive her.

Hvorfor Elijah tager så med dem

Gruppen er på vej mod Ludendorf Universitet.Elijah vil måske gerne vide mere om sin tilstand.Han kan tænke

"Hvis der er nogen i Lamordia, der kan forklare, hvad der sker med en krop..."

...så er det sandsynligvis nogen på universitetet.Og dermed bliver gruppens mål også hans mål.

Huset bliver mindre bag jer.

Sne falder stadig mellem træerne.

Elijahs hus forsvinder langsomt bag bjergene.

Vejen bliver bredere.

Efter noget tid begynder I at se tegn på civilisation.

Først bare en enkelt metalstang langs vejen.

Så en.

Så endnu en.

De er forbundet med tykke rør.

Der kommer damp ud af enkelte samlinger.

Luften ændrer sig.

Den lugter ikke længere kun af sne og skov.

Der er en kemisk lugt.

Olie.

Kul.

Noget metallisk.

Og langt væk kan I høre noget.

KLANG.

Pause.

KLANG.

Pause.

KLANG.

Som metal mod metal.

Encounter

Jeg ville kun lave én rigtig encounter her.

Ikke fordi de skal kæmpe.

De skal opleve Lamordia.

Vejen deler sig kort omkring en væltet vogn.

Den mand i så før står nu midt i sneen.

Hans ene handske er revet i stykker.

Ved siden af ham ligger der flere af de store metalkasser nu i noget mudder.

Samt en væltet vogn.

I kan se Manden prøver at få kasserne op.

Han ser jer.

"I der!"

Pause.

"Kan nogen hjælpe?"

Hvis de hjælper:

Han siger:

"Tak."

Som om det er den mest normale ting i verden.

Hvis nogen spørger, hvad der er i kassen:

"Menneskeligt materiale."

Pause.

"Det skal til universitetet."

Hvis nogen bliver chokerede:

Han ser lidt forvirret ud.

"Ja?"

Hvis nogen spørger, om det er lovligt:

"Så vidt jeg ved."

Pause.

"Ellers havde jeg nok ikke transporteret det."

Hvis de undersøger kassen

De kan se:

  • forseglede glasbeholdere
  • væsker
  • noget, der ligner vævsprøver
  • et stykke knogle
  • en mærkelig mørk masse i en beholder

Manden vil helst bare videre.

Han fortæller måske:

"Professoren betaler ekstra, hvis det stadig er... brugbart."

Han stopper.

"...friskt."

Elijah

Dette er en god chance for at lade Elijah reagere.

Manden kan kigge på ham lidt længere end de andre.

Ikke fordi han genkender ham.

Bare fordi Elijah ser mærkelig ud.

Så siger han:

"Du burde nok holde dig varm."

Og fortsætter arbejdet.

Det er vigtigt.

Han er ikke bange for Elijah.

Han ser bare en person, der ser syg ud.

Efter noget tid bliver skoven tyndere.

Og så ser I byen.

Ludendorf ligger under jer.

En enorm by af:

  • mørke bygninger
  • fabrikker
  • metal
  • rør
  • skorstene
  • broer
  • damp

Store kraner bevæger sig langsomt over hustagene.

Damp vælter op fra gaderne.

En sky af damp skyder op.

Folk går videre.

Ingen stopper.

Et barn holder sin mors hånd.

En mand med en mekanisk arm bærer en kasse.

En kvinde har en stor metalplade over halvdelen af sit ansigt.

En gammel mand hoster blod ned i sneen.

Byen skal føles levende.

Der er mennesker overalt.

Vogne.

Fabriksarbejdere.

Studerende.

Handlende.

Søfolk.

Forskere.

Børn.

Tiggere.

Soldater.

Automater.

Rotter.

Og over det hele:

damp.

 

Porten

Ved indgangen står en vagt.

Han kigger på gruppen.

Så på Elijah.

Så på de andre.

"Formål?"

Lad spillerne svare.

Hvis de siger universitetet:

"Studerende eller forsøgspersoner?"

Hvis de siger, de bare skal ind:

"Så længe I ikke starter en brand."

Pause.

"Eller en revolution."

Han stempler noget på et papir.

"God dag."

Hvis de spørger, hvad der foregår i byen:

Han sukker.

"Valg."

Pause.

"Det er altid valg."

Lad dem gå.

Spørg:

"Hvad gør I?"

 

En avisdreng løber forbi jer.

"VALGET ER I MORGEN! DER EISENHAND FØRER!"

Han stopper næsten op foran jer, kigger kort på Elijah og fortsætter.

"LUDENDORF SKAL FREMMES!"

Lidt længere fremme står en kvinde ved en maskine.

Hun har en mekanisk arm.

Hun slår på den med en skruenøgle.

"Kom nu..."

KLIK.

Armen bevæger sig.

"Tak."

Hun går videre.

Ingen reagerer.

Så ser de et stort skilt:

LUDENDORF UNIVERSITET

NYE FORSØGSPERSONER SØGES

BETALING EFTER AFTALE

 

En butik

Vindue fyldt med mekaniske hænder.

Et skilt:

"NYE HÆNDER. GAMLE PRISER."

En restaurant

På menuen:

Dagens suppe

Ingen ingredienser.

Bare:

"Kød."

Hvis nogen spørger tjeneren hvilket kød:

"Det kommer an på."

Og hun går.

Et barn

Et barn leger med en lille mekanisk rotte.

Barnet trækker en nøgle op i ryggen.

Rotten bevæger sig.

Barnet siger:

"Min far siger, at den rigtige slags rotter er meget større."

 

 

Gruppen vil hurtigt kunne mærke, at der foregår noget.

Der hænger plakater overalt.

DER EISENHAND

En enorm mand i metal.

Under ham:

ORDEN. FREMSKRIDT. STYRKE.

Hans ansigt er svært at se ordentligt.

Han smiler på alle plakaterne.

En anden kandidat

Mere almindeligt udseende.

Plakat:

FOR ET LUDENDORF FOR MENNESKER

En valgmedarbejder står og deler flyers ud.

Hvis gruppen stopper:

"I er nye."

Ikke et spørgsmål.

"Det kan jeg se."

Han giver dem en flyer.

"Hvem stemmer I på?"

Lad dem selv svare.

Hvis de siger, de ikke kan stemme:

"Så kan I måske overtales."

Han kigger rundt.

"Eisenhand er farlig."

Pause.

"Men de andre er heller ikke ligefrem helgener."

Læs mere om hver sted på Siden og deres stories, find ud af hvor mange de kan komme igennem efter det de her events:

Hvis spillerne går rundt uden et konkret mål, kan du bruge denne.

De hører:

KLANG!

Noget falder fra en bygning.

En lille automaton ligger på gaden.

En arm er faldet af.

En arbejder kommer løbende.

"For fanden."

Han tager armen.

Sætter den tilbage.

Automaten rejser sig.

"Tak."

Arbejderen:

"Du er velkommen."

Og så går de begge videre.

Hvis en spiller stopper automaten:

Den siger:

"Jeg har travlt."

Hvis de spørger med hvad:

"Jeg ved det ikke."

Så går den.

Det er bare en lille ting.

Men senere kan spillerne måske opdage, at automaterne faktisk ikke har det helt godt.

HVIS DE GÅR TIL UNIVERSITETET

Når i nærmer jer universitetet, bliver byen mere imponerende.

Store stenbygninger.

Metalrør.

Vinduer med varmt lys.

Studerende går ind og ud.

Nogle bærer bøger.

Andre bærer glasbeholdere.

En studerende kommer gående med en levende arm i en krukke.

En anden:

"Har du afleveret din anatomirapport?"

"Nej."

"Dean slår mig ihjel."

"Han gør det nok."

De fortsætter.

UNIVERSITETETS INDGANG

Ved døren står en receptionist.

Hun ser op.

"Navn?"

Lad dem præsentere sig.

Receptionisten:

"Hvad søger I?"

Elijah:

"Jeg vil vide, hvad der sker med mig."

Hun ser på ham.

"Har du dokumentation?"

Elijah:

"Nej."

Hun skriver noget ned.

"Så må vi undersøge dig."

Og så kunne hun meget casual spørge:

"Er parasitten stadig levende?"

Elijah:

"...ja."

Hun:

"Interessant."

De står i universitetets reception.

En professor går forbi.

Han stopper.

Kigger på Elijah.

Ikke længe.

Bare et sekund.

Så siger han:

"...interessant."

Han går videre.

Elijah kan mærke parasitten bevæge sig.

Ikke voldsomt.

Bare nok til at han mærker det.

Og en af hans rotter begynder pludselig at hvæse mod professoren.

Professoren når hurtigt ind i en personale dør, før Elijah kan sige eller gøre noget.

Hvis de får lov til at komme indenfor:

Det lugter af:

  • kemikalier
  • blod
  • olie
  • papir
  • desinfektionsmiddel

Der står skabe langs væggene.

Bag glas:

Knogler.

Organer.

Mærkelige planter.

Små væsner.

En hånd.

Et hjerte.

Noget, der måske engang var en hånd.

En studerende kommer forbi.

Han holder en notesbog.

På første side står:

"Hvordan ved man, hvornår noget stadig er menneskeligt?"

Han lukker bogen, da han ser gruppen.

Hvad gør i?

Mulighed A: Undersøgelse

En forsker vil undersøge Elijah.

Det kan være helt frivilligt.

Han kan sige nej.

Men hvis han siger ja, får han information.

Mulighed B: Arkiver

De kan undersøge gamle forskningsjournaler.

Her kan de måske finde noget, der minder om Elijahs eksperiment.

Mulighed C: Laboratorier

De kan opdage, at universitetet har forsøg kørende, som er langt mere groteske end de havde forventet.

Mulighed D: En person genkender noget

Ikke nødvendigvis Elijah.

Måske hans parasit.

Måske hans transformation.

Måske en beskrivelse.

"Hvor har du fået det?"

Og Elijah:

"Det ved jeg ikke."

"Hvem gjorde det?"

"Det ved jeg ikke."

Professoren bliver stille.

"Det er et problem."

 

Du behøver ikke afsløre, at hans skabere er i Lamordia.

Faktisk ville jeg ikke engang beslutte det endnu.

Men du kan lade universitetet finde spor, der får Elijah til at tænke:

De her mennesker ved noget.

For eksempel:

En gammel journal.

Et diagram.

En metode.

En bestemt type parasit.

En beskrivelse af en eksperimentel vampyr.

Og så står der:

Forsøg mislykkedes.

Subjekt mistet.

Elijah ved ikke, om det er ham.

Men datoen er...

48 år gammel.

Det ville være en ret god slutning på en session.

Please Login in order to comment!
Sep 26, 2026 13:24

The snowy Lamordia setting already feels so eerie and mysterious. What inspired you to create this setting..?